Biosolutions Zealand II

Opbygning og udvikling af en international styrkeposition inden for biosolutions-sektoren

Baggrund og Formål

Ambitionen for Biosolutions Zealand II er, at Danmark skal være et globalt erhvervsfyrtårn indenfor biosolutions ved at understøtte fremtidens bæredygtige bioteknologier og omstillingen til en mere energivenlig og klimaneutral produktion.

Potentialet er stort og kalder på investering i udvikling af et stærkt økosystem og konkurrencedygtige virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling. Særligt skal iværksætteres og SMV’ers behov understøttes i hele udviklingsfasen fra idé til kommercialisering.

Fremgangsmåde

Erhvervsfyrtårnet hjælper virksomheder i hele landet med innovation og skalering af biobaserede løsninger på fysiske faciliteter.

Derfor er en lang række aktører på tværs af den offentlige og private sektor gået sammen i innovative partnerskaber, med det formål at udvikle nye løsninger og en solid infrastruktur omkring biosolutions i Danmark.

Projektets fokusområder er:

  • At samle overblikket over alle test-, demonstrations- og pilotfaciliteter inden for biosolutions i hele Danmark, så virksomheder og iværksættere kender alle mulighederne og sammenhængene mellem dem.
  • At give virksomheder mulighed for at udvikle deres bæredygtige teknologier fra labscale til scale-up og fuldscale med vouchere, der giver adgang til fysiske faciliteter i hele landet.
  • At støtte udvikling af fysiske faciliteter, så der skabes en sammenhængende infrastruktur med optimale rammer for at udvikle, teste og skalere bioteknologiske produkter og løsninger.
  • At støtte udviklingen, der kombinerer innovation, viden og forretning i konkrete innovationssamarbejder.
  • Støtte iværksættere og startups i at blive mere konkurrencedygtige på deres vej mod markedet.

Biosolutions er udpeget som et af de i alt otte fyrtårn, Erhvervsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget som strategisk vigtige indsatser i 2021-2027.

Programmet er en fortsættelse den første fase af Biosolutions Zealand (2022-2023), hvor der blev udviklet testfaciliteter i en samlet infrastruktur og etableret nye uddannelsesmuligheder inden for biosolutions i Region Sjælland, som er epicenteret for fyrtårnets aktiviteter.

Forventede resultater

Med udgangspunkt i et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv og forskning i verdensklasse vil vi skabe et af Europas tre mest udbyggede og attraktive økosystemer for udvikling, test, skalering og produktion af biosolutions.

Økosystemet vil bidrage til øget grøn omstilling i mange brancher og være en inspirationskilde for et kraftigt voksende internationalt erhvervsområde.

Finansieret af
Projektperiode

September 2023 - August 2026

Projektpartnere
Kontakt

Kristine Bonde Friis
Senior Projektleder, Knowledge Hub Zealand

Email: krfb@kalundborg.dk
Telefon: +45 21 77 20 64

Relevante links

biosolutionszealand.dk

Kontakt

Knowledge Hub Zealand

Biotekparken 1

4400 Kalundborg

info@knowledgehubzealand.dk

Ofte besøgte sider

Projekter

Partnerskaber

Om os